Du er her. #1 - Foreningswebsite > Arkiv > Fællesjagt 2012

Lørdag den 24. november 2012 afviklede vi den årlige fællesjagt på en dag hvor vejret var med os.

Til fællesjagten var der tilmeldt 28 jægere - hundefolk -  og kursister.

Vi startede kl. 8.00 med morgenkaffe hos Finn og Orla på Nørrekær, og kl. 9.00 startede fællesjagten med parole, hvorefter vi kørte ned til Peter Chr. Olsen på Lerbæksholm, hvor vi havde fire såter.

Herefter kørte vi tilbage til Nørrekær hos Finn og Orla, hvor vi havde en såt, og vi sluttede hos Jacob Hansen med to såter.

Efter afholdelse af vildtparaden hvorpå der lå - en hare - 3 fasaner - 8 gråender - en krikand - en ringdue, gik vi til frokost, hvor der blev serveret gule ærter med div. tilbehør.

Alt i alt havde vi en rigtig god dag, hvor jagten blev afviklet med jagthornsblæsning og under stor overvågning af alle tænkelige regler.

Der skal lyde en stor tak til de medlemmer der bakkede op om denne aktivitet. 

På bestyrelsens vegne
med Jægerhilsen
Formand
Steen Andersen